Indholdsfortegnelse | Forrige afsnit | Næste afsnit

11.5. Internet-domænenavne

11.5.a. Problemet

Domænenavnet

Som nærmere forklaret i afsnit 3.3.c. er en Internet-adresse (IP-adresse) et slags telefonnummer for en computer. Et centralt spørgsmål er her, hvilken ret der kan opnås til det mnemotekniske domænenavn, der i henhold til en DNS-registrering ofte knytter sig til en Internet-adresse. Da domænenavnet typisk giver associationer til sin indehavers navn eller varemærke, er der en betydelig markedsføringsmæssig interesse i at kunne bruge det eksklusivt. Det firma, der f.eks. har adressen <bowling.dk>, kan være nogenlunde sikker på, at mange potentielle kunder vil lede her, når de skal finde nærmeste bowlingbane. Dermed sikrer domænenavnet dets indehaver, at potentielle kunder finder vej hen til den relevante hjemmeside.

Det er forholdsvis billigt at erhverve et domænenavn. I efteråret 2000 besluttede Dansk Internet Forum at lade den tidligere registreringsafgift til DK-Hostmaster bortfalde, og der betales derfor kun en årsafgift, der for tiden udgør 40,- kr. excl. moms, et beløb, der dog siden er hævet til 60,- kr. excl. moms. Disse beløb betales i engros-ledet mellem registrator og DK Hostmaster A/S. Hvad prisen er for slutbrugeren beror på aftalen med den Internet-leverandør, der forestår domæneregistreringen. Beløbet er imidlertid set i international sammenhæng meget lavt. Den lave pris hænger sammen med, at der ikke sker nogen forudgående materiel prøvelse af registreringens lovlighed. Derfor er jagten på de "gode" domænenavne blevet et eldorado for lykkejægere og "smarte" virksomheder, der håber at kunne sælge navnet videre til interesserede, købedygtige købere.

Efter gældende standarder for det såkaldte latin 1-alfabet kan domænenavne sammensættes af bogstaver fra A til Z (og/eller tallene fra 0 til 9) med mulighed for adskillelse med bindestreg(er) og med et karakterantal fra 1 til og med 63. Det forventes, at DIFO i slutningen af 2001 vil tage skridt til at åbne .dk-domænet for registrering af yderligere specialtegn under det såkaldte latin 2-alfabet. En sådan åbning vil dog kun gøre det muligt at registrere sådanne domæner til brug for www-tjenester. Man kan altså ikke forvente at få en dansk e-mailadresse af typen sørensen@ærø.dk, før der er sket en grundlæggende ændring af de standarder, hvorpå Internet-domænesystemet bygger .

Regelgivningen

Reglerne om, hvordan Internet-domænenavne erhverves (eller rettere: registreres til ibrugtagning) varierer fra topdomæne til topdomæne. Om man har ret til at registrere et secondlevel-domæne under et givet topdomæne beror altså på, hvilket topdomæne der er tale om. Dette betyder på den ene side, at flere secondlevel-domæner kan eksistere side om side under forskellige topdomæner. Men på den anden side også, at den opnåede registrering ikke har virkning udover sit område.

Valget mellem topdomæner er i princippet frit. Man er således ikke tvunget til at vælge et topdomæne for sin virksomhed, der signalerer en tæt geografisk placering ved hjemstedet, f.eks. .dk for en virksomhed i Danmark. Men det siger sig selv, at tilknytningen til en geografisk lokalitet i mange tilfælde kan være afgørende for brugernes søgning til en side, jf. f.eks. det førnævnte eksempel <www.bowling.dk>.

Dette forhold sammenholdt med den righoldighed af landeforkortelser, der er indeholdt i ISO 3166-standardens liste over landekoder, har ført til, at der er opstået et vist marked for ccTLD'er, der i den ene eller anden forstand refererer til det virksomhedsområde, ejeren af domænenavnet operer i.

F.eks. vil topdomænet "IS" (Island) kunne anvendes for virksomheder, der leverer is, "TO" (Tonga) for virksomheder inden for transportbranchen (f.eks. "fly.to"), "TM" (Turkmenistan) som signal for virksomhedens varemærke, "TV" (Tuvalu) for visse medievirksomheder og "NU" (for det lille ørige Niue, i Stillehavet med ca. 1.600 beboere!) som grundlag for kampagneorienterede markedsføringskampagner inden for de nordisk sprogede områder (f.eks. <www.bestil.nu>).

I en generel beskrivelse kan man sondre mellem de topdomæner, der registrerer domænenavne efter en forudgående materiel prøvelse af, om anmelderen har ret til domænet og de, der baserer sig på et almindeligt princip om "først i tid, bedst i ret" (first filed, first served). Til den første gruppe hører f.eks. .se-domænet for Sverige, jf. om de svenske regler Pawlo i NIR 1999.326 ff. Til den anden gruppe hører bl.a. .dk-domænet, se herved DIFO-reglernes pkt. 2.1, der ligeledes fastslår, at en domæneregistrering ikke er ensbetydende med nogen materiel prøvelse af registreringens berettigelse. Danmark har et af de højeste antal registrerede domænenavne i verden - over 250.000.

ICANN

Som nærmere udviklet i afsnit 3.3.d. styres tildelingen af topdomænenavne internationalt via ICANN, The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (<www.icann.org>), der udleder sin kompetence af en Memorandum of Understanding indgået den 25. november 1998 med det amerikanske handelsministerium (U.S. Department of Commerce). ICANN viderefører det arbejde, der tidligere blev udført på privat initiativ ved University of Southern California efter de principper, som i sin tid blev nedfældet af initiativtageren (Jon Postel) i RFC-dokumentet "Domain Name System Structure and Delegation" fra marts 1994. Visse elementer af dette centrale arbejde er uddelegeret til regionale organer. Således står den europæiske organisation RIPE for arbejdet med at tildele IP-numre inden for det europæiske område.

Hostmaster

For hvert topdomæne udpeger ICANN en national registratorvirksomhed som ansvarlig for tildelingen af secondlevel-domænenavne under det udstukne topdomænenavn. Danmark har i øvrigt to yderligere ccTLD'er, nemlig .gl for Grønland (for hvilke TELE Greenland fungerer som registrator/hostmaster, se hertil <www.nic.gl>) og .fo for Færøerne, (for hvilke den private virksomhed Uni2 er hostmaster, se herved <www.nic.fo>). Globalt set fungerer der ca. 160 nationale hostmastere. Hver hostmaster opererer på privatretligt grundlag og uden særligt retsgrundlag. Ifølge RFC 1591 skal de virksomheder, der virker som registratorer under de geografiske topdomæner, være "trustees for the delegated domain, and have a duty to serve the community", dvs. "both the nation, in the case of a country code, and the global Internet community" (pkt. 3, 2).

Fordi RFC 1591 ikke har lovgivningskarakter, står og falder dokumentets gennemslagskraft med den grad af enighed, der består om det. I så henseende er der fortsat fuld opbakning omkring RFC 1591. I et nyere dokument udstedt af ICANN med betegnelsen IPC 1 er der dog sket den meget væsentlige ændring, at uenigheder om landekoder skal afgøres af den lokale regering, og altså ikke det lokale "Internet community". IPC 1 drejer sig udelukkende om ccTLD-domæner.

DK Hostmaster A/S

For .dk-domænets vedkommende er dette arbejde tildelegeret DIFO, der har lagt de praktiske og tekniske opgaver herom i hænderne på et datterselskab, DK Hostmaster A/S. Det er dette selskab, der står for den praktiske administration af ansøgninger om nye domænenavne. Arbejdet består bl.a. i at kontrollere, at det ansøgte domæne ikke allerede er i brug (entydighed) samt at indføre domænet i navneservicen (den globale tilgængelighed).

Network Solutions Inc.

I USA er Network Solutions Inc. (også kaldet NSI) hostmaster for gTLD'erne .com, .org og .net. Som nærmere beskrevet i afsnit 3.3.c. er styringen af denne centrale hostmaster-virksomhed genstand for en aftaleregulering, der involverer ICANN og U.S. Department of Commerce.

Topdomænet .edu, der henviser til højere uddannelsesinstitutioner, der udsteder kandidatgrader efter mindst fire års uddannelse i USA, var indtil Internets kommercialisering det mest hyppige root domænenavn. Oprindeligt var de øvrige domæner reserveret til særlige formål: .com for kommercielle virksomheder, .net for virksomheder, der leverer Internet-adgang, .gov for amerikanske regeringsvirksomheder, .mil for amerikanske militære organisationer, .int for internationale sammenslutninger og .org for organisationer. Siden er der sket en betydelig opblødning i optagelseskriterierne. Med undtagelse af .gov og .mil er alle disse generiske topdomæner til rådighed for virksomheder fra hele verden.

Nye topdomæner

Som omtalt i afsnit 11.1.c. besluttede ICANN i november 2000 at oprette en række nye topdomæner. Beslutningen er truffet for at imødegå det pres, der har været om registrering af forretningskendetegn under de populære generiske domæner, først og fremmest .com. De nye domæner er .aero, som skal have Société Internationale de Telecommunications Aeronautiques SC (SITA) som registrator, .biz, som vil få JVTeam, LLC som registrator, .coop, som får National Cooperation Business Association (NCBA) som registrator, .info med Afilias, LLC, som registrator, .museum med Museum Domain Management Association (MDMA) som registrator, .name med Global Name Registry, LTD som registrator og .pro med RegistryPro, LTD, som registrator.

Nærmere oplysninger om de nye domæner kan findes på <www.icann.org>. Som nærmere anført her, vil de respektive domæner være underlagt hver deres regelsæt. Hvor .biz således ikke vil være åben for registrering til private, men kun for "commercial or business purposes", vil .info være åbent for alle. Efter de regler, der gælder for .biz, kan mærkeindehavere - mod betaling - foretage anmeldelse af varemærkerettigheder, inden der åbnes for registrering. Ved navnekonflikter gives der herefter mulighed for en forudgående administrativ løsning heraf. En noget anden ordning, kaldet "sunrise periode", er anordnet for .info-domænet. Modstridende krav på domænenavne skal herefter håndteres administrativt af WIPO.

De pågældende registrator-virksomheder er blevet udvalgt efter en af ICANN fastsat særlig udbudsprocedure. Valget har været bestemt af, hvilke formål de pågældende registratorvirksomheder har ønsket at forfølge, og hvilke regler de ville basere deres virke på. Forventningen om, at sådanne domæner oprettes, har i øvrigt ført til en egenartet markedsføring, idet nogle af de virksomheder, der havde meldt sig i de pågældende udbud, i tillid til at kunne opnå status som registrator på forhånd har "udbudt" de gode domænenavne, der i givet fald vil befinde sig under disse domæner. Køb af et sådant domæne indebærer i tredobbelt forstand et hasardspil: Man ved ikke, om gTLD-domænet oprettes, om registrator-funktionen vil tilfalde den pågældende ansøger som godkendt registrator-virksomhed, og om det regelsæt, ICANN vil fastsætte for sådanne domæner, vil tillade en sådan forhåndsregistrering. Men som bekendt er der intet forbud mod indgåelse af hasard-kontrakter: Hvis disse usikkerheder har ligget klart for alle involverede, vil der i almindelighed ikke kunne rejses tvivl om gyldigheden af sådanne aftaler. EU-kommissionen har i øvrigt gennem nogen tid presset på for at få indført et særligt .eu-topdomæne, se herved forslaget i Kommissionens meddelelse af 5. juli 2000, KOM(2000)421 endelig udg., der sammenfatter resultaterne af en gennemført høring herom. Se også Kommissionens redegørelse i COM(2000) 202 - final, af 11. april 2000.

11.5.b. Retlig karakteristik

Domænenavnet har endnu ikke fundet sin endelige retlige status. Alligevel er det muligt i dag at skitsere nogle karakteristika, som placerer domænenavnet i forhold til andre kommunikationstekniske fænomener, som gennem tiderne har været håndteret af kendetegnsretten.

Varemærkefunktion

Som nævnt oven for i afsnit 11.1.c. kan et domænenavn indebære en krænkelse af en varemærkeret. I en sammenligning med noget tidligere kendt er det her nærliggende at betragte domænenavnet på samme måde som et telefonnummer, til hvilket der knytter sig en særlig goodwill. Tidligere praksis har således også antaget, at telefonnumre (f.eks. 3 x 34 for taxameter-baseret varetransport og 4 x 35 for hyrevogne) og telegramadresser kan rumme forretningskendetegn, som kan beskyttes som sådanne. Beskyttelsen dækker ikke alene identiske men tillige mod forvekslelige betegnelser.

Om telefonnumre, se således U 1960.417 SH, der fandt det uberettiget, at en budcentral anvendte telefonnummeret "Byen 7677" i konkurrence med en budcentral, hvis telefonnummer var "Byen 7676". Praksis vedrørende telegramadresser er mere righoldig, se således U 1948.420 SH, hvor telegramadressen "Dicotex" fandtes forvekslelig med, og dermed uberettiget overfor, telegramadressen "Dicolex". I U 1975.131 H, der kendte "City Bank A/S" uberettiget til at benytte sit navn i konflikt med den kendte U.S. baserede bank af samme navn, blev det tillige påbudt den danske bank at afmelde "citybankas" som telegramadresse. I SHT 1942.85 fandtes varmemålerfirmaet Calorius tilsvarende at kunne forbyde en konkurrent i at benytte telegramadressen "Calorisum".

Teknisk funktion

Isoleret set er registreringen af et domænenavn kun udtryk for en markering af, at registranten hos den pågældende hostmaster har meddelt, at et givet domæne tages i brug for en IP-adresse, og at hostmaster har meddelt, at der intet formelt er til hinder herfor og rent faktisk har indført dette i sin database. I teknisk forstand indebærer registreringen således blot en markering i en DNS-database om, at der til det nævnte domæne er oprettet - eller påtænkes oprettet - navneservice til et bestemt IP-nummer.

Det er vigtigt at slå fast, at registrering af et domænenavn ikke er ensbetydende med, at der opstår en varemærkeret el.lign. til navnet. Ej heller indebærer domæneregistreringen i sig selv en immateriel ejendomsret sui generis, jf. tilsvarende den meget indsigtsfulde afgørelse fra en appelret i Virginia i sagen Network Solutions, Inc. v. Umbro International, Inc. , 529 S.E.2d 80 (Va, 21. april 2000). Afgørelsen karakteriserer - med rette - den ret, registranten har til sit domænenavn, som en rent obligatorisk rettighed, der udspringer af det kontraktsforhold, han har med registrator-virksomheden, jf. generelt hertil John L. Hines i 1 World E-Commerce & IP Report 9.3 ff. (June 2001). Et tilsvarende resultat er lagt til grund ved Københavns Byrets Fogedafdelings kendelse af 28. september 2000 i sagen vedrørende domænenavnet <co.dk>. Den økonomiske værdi, der kan tænkes at knytte sig til et domænenavn, udspringer derfor altid af den investering, registranten har gjort for at lægge indhold ind på den pågældende side, eller af det forretningskendetegn, registranten har - når dette er sammenfaldende med domænenavnet. Vil man karakterisere resultatet af denne samlede investering i rettighedstermer, må det rette prædikat være goodwill.

I overensstemmelse hermed fastslår DIFO-reglernes pkt. 4.1, at der ved inddragelse af et domænenavn i almenhedens interesse kan tilkendes en rimelig godtgørelse, som udredes af DIFO, hvis domænenavnet har været taget i aktiv anvendelse som led i registrantens almindelige virke.

De fleste hostmaster-regler tillader registrering af domænenavne på grundlag af en konstatering af, hvem der kom først med ønsket om registrering (first filed, first served). Ved at knytte an til denne rent formelle tidsdimension løser man det faktiske problem, at Internet ikke uden videre kan tillade sideordnede kendetegn: Der er ingen opdeling i vareklasser svarende til den, man kender fra varemærkeregistrering, og muligheden for at etablere lokal indarbejdelse har i sagens natur en anden karakter på et net, der i sin grundlæggende funktion er internationalt.

11.5.c. Fremgangsmåde ved erhvervelse

Alle hostmaster-myndigheder for topleveldomæner optræder med en hjemmeside, hvorpå man kan læse de regler, der gælder for toplevel-domænet. Den, der ønsker mere specifikke svar, bør søge information ad denne vej. For .dk-domænets vedkommende henvises til <www.difo.dk> og <www.dk-hostmaster.dk>.

DK-topdomænet

De gældende regler om registrering af domænenavne under .dk-domænet er vedtaget af bestyrelsen i Dansk Internet Forum i februar med seneste ændring i maj 2001. Dansk Internet Forum er en privat forening, der er stiftet af en række branche- og brugerorganisationer med tilknytning til den danske del af Internet. Stiftelsen skete efter pres fra Forskningsministeriet, der anså den hidtidige ordning for uholdbar. Denne ordning indebar, at en enkelt brancheorganisation (Foreningen af Internet Leverandører) havde enekompetencen til at råde over nettet. Hvor de tidligere regler gav særlige fordele for en Internet-leverandør, der var medlem af Foreningen af Internet Leverandører (FIL), kan enhver person eller virksomhed opnå status som "registrator".

Tekniske krav

Ifølge DIFO-reglernes pkt. 2.1 kan et domænenavn alene registreres til ibrugtagning, såfremt oplysningerne på anmeldelsen er korrekte, registranten har afgivet indeståelse for, at registrantens brug af domænenavnet ikke krænker en tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning, og at registranten har afgivet en række oplysninger om sin egen juridiske identitet. Dernæst er det en betingelse, at anmeldelse indgives via en godkendt registrator.

Teknisk prøvning

For at DK Hostmaster skal kunne håndhæve princippet om first filed, first served, registreres ved hjælp af et tracknummer den rækkefølge, hvori anmeldelserne ankommer til DK Hostmaster. Ved anmeldelsens modtagelse fremsender DK Hostmaster tracknummeret til registrator som kvittering for modtagelse af og bevis for rækkefølgenummer for anmeldelsen. Kan DK Hostmaster efter opslag i sin database konstatere, at det ansøgte domænenavn ikke er i brug, og at betingelserne for registrering i øvrigt er opfyldte, registreres domænenavnet som ibrugtaget af registranten.

Som tidligere nævnt foretager DK Hostmaster ingen materiel prøvelse af ansøgerens ret til at anvende det pågældende navn. Denne politik følger internationale tendenser på området og må i øvrigt ses i lyset af, at det alligevel ikke ville være praktisk muligt for hostmaster at foretage nogen udtømmende navneundersøgelse.

Bl.a. har NSI siden slutningen af 1995 forlangt, at ansøgeren indestår for, at han har ret til at benytte det ansøgte navn, at han agter at anvende det, og at denne anvendelse ikke kolliderer med andres rettigheder. NSI kan tilbagekalde et domænenavn på grundlag af en retskendelse eller voldgiftsafgørelse, som fastslår, at den pågældende betegnelse tilkommer tredjemand. Princippet har vundet en vis støtte i engelsk retspraksis, se herved dommen i Pitman Training ltd. et al. v. Nominet U.K. , [1998] Tr.L.R 173. Firma A havde anmeldt et domænenavn til registrering, men endnu ikke taget det i brug. Ved en fejltagelse fik firma B registreret det samme domænenavn på grundlag af en senere ansøgning. Dobbeltregistreringen opklaredes først på et langt senere tidspunkt, da A omsider tog sit domænenavn i brug. Retten gav firma A ret til at opretholde domænenavnet.

Indholdsfortegnelse | Forrige afsnit | Næste afsnit